Menu Close

Testamente

Testamente er for mange noget, man helst ikke vil tage stilling til. Ingen kan lide tanken om, at vi en dag skal herfra, men det er rigtig vigtigt at have taget stilling til, hvad der skal ske med dine ejendomme og værdier, når du engang dør.

Et testamente er et juridisk dokument, hvor du får mulighed for at bestemme, hvem der skal arve efter dig, og hvor meget den enkelte arving skal have. Uden et testamente fordeles din arv efter arveloven. Det betyder som udgangspunkt, at dine penge og værdier går til din ægtefælle og såkaldte ’livsarvinger’, som er børn, børnebørn, oldebarn og adoptivbørn.

Med et testamente kan du vælge at give dele af din arv til personer, der ikke er familie. Eventuelle livsarvinger har dog stadig krav på en tvangsarv, uanset hvad du har skrevet i dit testamente. Tvangsarv udgør 25% af den arv, som de ellers ville have modtaget, hvis arven var blevet fordelt efter arveloven.

Har den længstlevende af jer en positiv formue, mens den først afdøde en gæld, vil et testamente og en ægtepagt sikre, at arven ikke går til kreditorerne, men til den længstlevende og børnene.

Ved oprettelse af et testamente er det en god idé at gennemgå din eller jeres generelle juridiske og økonomiske situation for at se, om der er andre forhold, der skal tages i betragtning.

 

Ring til os helt uforpligtende på tlf. 51 91 73 73 eller skriv på mail@rohdeadvokat.dk.