Færdselssager
Når vi taler om færdselssager, dækker det over alle typer overtrædelser af færdselsloven, uanset om du er gående, i bil, ridende eller i traktor.
Når man overtræder færdselsloven – fx ved at køre for stærkt i bil – straffes man som udgangspunkt med en bøde. Men hvis forseelsen er grov nok – fx hvis man kører langt over den tilladte hastighed, eller med høj alkoholpromille eller narkotika i blodet – kan man få frakendt sit kørekort. Ved betingede frakendelser skal du op til en kontrollerende køreprøve. Man kan også få en alkohollås, hvis visse betingelser er opfyldt. Så kan du fortsat køre bil – selv med en dom.
Klog af erfaring ved vi, at det godt kan betale sig at tage fat i en advokat, så snart der kommer en henvendelse fra politiet om overtrædelse af færdselsloven. Herved kan misforståelser redes ud tidligt i forløbet og straffen gøres så mild som mulig.
Kontakt os og hør nærmere om, hvordan vi kan hjælpe dig
på tlf. 51 91 56 66 eller på mail@rohdeadvokat.dk.
Er du ufrivilligt kommet til skade eller på anden måde blevet offer i en færdselssag? Så har du ret til at få en gratis bistandsadvokat. Som bistandsadvokat er vi din støtte i retten, når du skal afgive forklaring og vi hjælper dig med, at du får sagt det, der skal siges. Vi sørger også for, at både anklager og forsvarer i sagen overholder de processuelle regler under din vidneforklaring og med at opgøre din erstatning. På grund af vores lange erfaring fra ’den anden side af bordet’ som forsvarsadvokat i færdselssager, kan du være sikker på, at intet bliver overset.
Har du administrativt fået inddraget dit kørekort indtil sagen kommer for retten, kan vi hjælpe med at klage over dette.