Menu Close

Bistandsadvokat for ofre og pårørende

Hvis du har været udsat for en forbrydelse, har du som udgangspunkt ret til en gratis bistandsadvokat. Det kommer an på typen af forbrydelse og det er i sidste ende op til retten at vurdere, om du har ret til en bistandsadvokat eller ej. Er du pårørende til en person, der er død efter en forbrydelse, kan du også have ret til en bistandsadvokat.

Har du været udsat for en seksualforbrydelse, fx voldtægt, skal politiet altid tildele dig en bistandsadvokat. Du kan frit vælge den advokat, der skal bistå dig – uanset hvem du vælger, så er det gratis. Er der tale om vold, røveri eller anden såkaldt ’personligfarlig kriminalitet’ har du også ret til en bistandsadvokat, men du skal du selv bede politiet om det.

Som din bistandsadvokat giver vi dig overblikket over sagens forløb og hvad du skal forvente. Vi er din støtte i retten, når du skal afgive forklaring og vi sørger for, at gerningsmanden føres ud af retslokalet, mens du vidner. Vi hjælper dig med, at du får sagt det, der skal siges. Vi sikrer, at både anklager og forsvarer i sagen overholder de processuelle regler under din vidneforklaring. Endelig sørger vi for at opgøre din erstatning, som kan komme fra enten gerningsmanden eller Erstatningsnævnet, hvis gerningsmanden ikke kan betale.

På grund af vores lange erfaring fra ’den anden side af bordet’ som forsvarsadvokat, kan du være tryg og helt sikker på, at intet bliver overset.  Vi er her udelukkende for at hjælpe dig godt videre.

Ring til os helt uforpligtende og lad os få en snak om, hvordan vi bedst hjælper dig
tlf. 51 91 73 73 eller skriv på mail@rohdeadvokat.dk.